Paid search, der henter kunder
Søgeannoncering på Google Ads og Microsoft Advertising. Vi bygger annonceringen op om det, din forretning skal opnå, fra den første søgning til den afsluttede handel.
Paid search
Kanalen, der sætter tal på efterspørgslen
Søgeannoncering rammer folk, når købslysten er størst. De skriver præcis, hvad de mangler, mens de er klar til at handle. Derfor er paid search som regel den kanal, der hurtigst viser, om der er efterspørgsel på det, du sælger, og hvad en kunde reelt koster at hente.
Brugeren når længere i sin research, før det første klik falder. AI-svar tager de brede spørgsmål, og tilbage står søgninger med reel købsintention. Dem er der færre af, de koster mere at vinde, og de er mere værd at vinde. Afgørelsen ligger i struktur, søgetermer og rene konverteringsdata.
Vi bygger annonceringen bagud fra din forretnings mål. Vi starter med, hvad en kunde må koste, og hvor omsætningen skal komme fra. Derfra sætter vi kampagnerne op. Det, der leverer, får mere budget. Det, der ikke gør, bliver lavet om.
Intent før volumen. Vi byder på de søgninger, der ender i en ordre, og lader resten ligge til dem, der tæller klik.
Tal du kan handle på. Vi måler på kundepris og omsætning og rapporterer på de tal, du styrer forretningen efter.
Én plan mod ét mål. Vi bygger Google Ads, Microsoft Advertising og landingssiden op mod den samme ambition.
Når annonceringen skal vokse. En konto, der virker med et lille budget, opfører sig anderledes med det tredobbelte. Flere søgeord bliver rentable, nye markeder og sprog kommer i spil, og feedet skal kunne følge med. Vi bygger strukturen, så den kan udvides, og så du kan se, hvad hver ny krone henter, før du lægger den næste.
Sådan starter vi op:
Kortlægning
Vi ser på forretningens tal først: hvad en kunde må koste, hvilke produkter eller ydelser der skal vokse, og hvad der findes af data i GA4 og Google Ads. Du får en vurdering af, hvor der er noget at hente, også hvis pengene ligger bedre i en anden kanal.
Plan og opsætning
Vi bygger kontostruktur, søgeord, annoncer og målinger, og retter det på landingssiden, der står i vejen for konverteringen. Du godkender struktur, budskaber og fordeling af budget, før den første annonce går live.
Drift og prioritering
Vi flytter budgettet mod det, der leverer, og justerer bud, negative søgeord, annoncetekster og målgrupper efter tallene. Du hører fra os, når vi ændrer noget, der har betydning for resultatet.
Rapportering og næste træk
Vi rapporterer på kundepris, omsætning og de KPI’er, vi aftalte fra starten, og siger til, når et tal skal tages med et gran salt. Du får et klart billede af, hvad kronerne hentede, og hvad vi foreslår som det næste.
John Doe
Services
Èn plan for hele din søgeannoncering
Hjemmeside Google Ads søgekampagner
Søgeordsanalyse, kontostruktur, annoncetekster og budstrategier. Vi finder de søgninger, der giver kunder, og lægger budgettet der. Dine annoncekroner står på de søgninger, hvor der er noget at hente.
Google Shopping og produktfeeds
Vi trækker produktdata fra WooCommerce, Shopify eller Magento gennem Merchant Center og retter titler og attributter til, så de matcher det, folk søger på. Dine produkter bliver vist på de rigtige søgninger.
Performance max
Googles automatiserede kampagnetype leverer, når den får rene konverteringsdata og skarpe annoncematerialer. Vi styrer signalerne og holder øje med søgetermerne, så vi får automatikken til at arbejde mod dine mål.
Microsoft Advertising
Bing har færre brugere og typisk lavere klikpriser. I B2B, hvor Edge og Bing er standard på mange firmacomputere, henter kanalen kunder til en pris, der er svær at slå.
Målgrupper og remarketing
RLSA i søgenetværket, Demand Gen og YouTube i Google Ads. Vi byder efter, hvor tæt folk er på at købe, så de besøgende, du allerede har betalt for, får en ny chance for at blive kunder.
Landingssider og CRO
Klikket er halvdelen af opgaven. Vi bygger og tester de sider, annoncerne sender folk til, så flere af de besøgende, du betaler for, bliver til henvendelser og ordrer.
Måling og server-side tracking
GA4, Google Tag Manager, Consent Mode v2 og server-side opsætning. Vi sørger for, at konverteringerne bliver målt rigtigt, så budstrategierne byder på virkelige kunder, og du kan se, hvad annoncekronerne henter hjem.
Søgeannoncering hænger sammen med produktfeeds, landingssider og måling. Vi håndterer det hele fra samme bord, så annoncer, feed og data trækker i samme retning. Her er de kanaler, vi arbejder med.

Ikke to konti er ens. Her er tre, vi har arbejdet med.
Finansrådet Pengeuge
- Teknologier
- UNI•Login, Facebook integration, JavaScript, PHP, Elastic-database for statistik
- Tid
- 16 dage
- Kode
- 13,547 Linjer
- Ansvar
- Bjarke Larsen, Sara Vicente Jimenez
Lotto, Danske Spil
- Teknologier
- Facebook, SSL, WordPress, Hosting
- Tid
- 3 dage
- Kode
- 3333 linjer
- Ansvar
- Bo Møller
Interaktiv Julekalender
- Kunde
- Trendsales, Netto, Fields, Ringsted Outlet mfl.
- Opgave
- December kampagneløsning
- Udført af
- Simple Digital – En del af Simple Agency Group
- Industri
- Privat
Paid search
Hvad kendetegner
Paid search i 2026?
Struktur, der følger søgeintensionen
Vi grupperer søgeord efter, hvad brugeren vil opnå, holder de brede termer ude med negative søgeord og lader annoncetekst og landingsside svare på præcis den søgning, der blev skrevet. Det giver bedre kvalitetsscore, lavere klikpriser og flere klik, der bliver til kunder.
Landingssiden afgør, hvad klikket bliver til
Hastighed, et tydeligt næste skridt og en side, der holder annoncens løfte, flytter conversion rate mere end de fleste budjusteringer. Vi tester overskrifter, formularer og forløb med A/B-test og retter det, tallene peger på. Flere kunder for de samme annoncekroner.
Data, der er værd at byde efter
Googles budstrategier er kun så gode som de konverteringer, de får at vide om. Derfor sætter vi konverteringer op med værdi, arbejder med Consent Mode v2 og server-side tracking inden for GDPR, og holder GA4 og Google Ads til at tælle det samme. Uden det byder algoritmen på tro og håb.
Automatisering med hånden på rattet
Performance Max og Smart Bidding gør en del af arbejdet, og de gør det i den retning, de bliver sendt. Vi styrer signalerne: konverteringsværdier, målgrupper, søgetermer, annoncematerialer og udelukkelser. Sådan får vi automatikken til at arbejde mod dine mål.
FAQ
Ofte
stillede
spørgsmål
Annoncerne kan være live inden for en uge, men tallene skal have tid. De første to til fire uger bruger vi på at finde de søgninger, der konverterer, og skrue op for dem. Efter en til to måneder er billedet stabilt nok til at træffe beslutninger om budget. Hvor hurtigt det går, afhænger af, hvor mange konverteringer kontoen får om måneden.
Paid search køber placeringen, SEO fortjener den. Annoncer giver trafik fra dag ét og kan skrues op og ned, mens SEO tager måneder, men bliver ved med at levere. De to arbejder bedst sammen: søgeordsdata fra Google Ads viser, hvilke søgninger der er værd at optimere organisk for.
Start med Google Ads, hvor søgevolumen ligger. Microsoft Advertising er værd at tage med, når kampagnerne leverer, og især i B2B, hvor Bing er standard på mange firmacomputere. Vi tester kanalen med en afgrænset del af budgettet og lader tallene afgøre, om den skal vokse.
Ja. Vi starter med en gennemgang af kontoen: struktur, søgetermer, konverteringsopsætning og hvad der historisk har leveret. Historikken er værd at beholde, så vi bygger om indefra og bevarer det, der virker. Du får gennemgangen skriftligt, før vi ændrer noget.
Opsætning, drift og rapportering. Konkret: søgeords- og konkurrentanalyse, kontostruktur, annoncetekster, budstrategier, negative søgeord, konverteringsopsætning i GA4 og Google Ads samt en fast rapportering på de KPI’er, vi aftaler. Annoncebudgettet ligger på din egen konto, så du selv har adgang til både data og historik.
Så laver vi dem om. Vi aftaler fra starten, hvilke tal vi måler på, og hvor grænsen ligger. Når et tal ikke holder, går vi frem i rækkefølge: måling, søgetermer, landingsside, bud. Det er sjældent budgettet, der er problemet først. Og du hører det fra os, før du selv skal spørge.

Er din paid search klar til 2026?
Vi kigger på hastighed, mobilvisning, sidestruktur, schema markup, samtykke og tracking, og på om siden svarer på det, dine kunder faktisk søger efter. Du får en kort gennemgang af, hvad der ville flytte mest, og hvad det kræver at gøre. Så kan du selv vurdere, om vi skal lave det, eller om du tager det internt.